Fortsæt til indhold

Stadig plads til flere

Pigeholdene i HIF kan stadig bruge piger i de mindste årgange

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi er en af de få fodboldklubber på Sjælland, som kan stille med hold på stort set alle årgange på børne- og ungdomssiden. Lige nu mangler vi kun et U19 hold, fortæller breddeformand Allan Petersen. - Faktisk har vi så mange piger, at vi ikke behøver at slå flere årgange sammen for at stille hold. I mange andre klubber træner piger på 9, 10 og 11 år på samme hold for at være nok. Hos os træner og spiller man sammen med piger fra det samme år, som man selv er født. Det giver høj kvalitet i træning og kampe og giver i øvrigt et stærkt kammeratskab. Sammenholdet på tværs af aldrene plejer vi så ved blandt andet at tage til fælles stævner med overnatning, fortæller breddeformand Allan Petersen. Der fortsat er plads til flere piger på blandt andet U7 og U8 holdet, som ses på billedet sammen med deres trænere Zarah Henriksen og Mille Schøpzinsky. Har man lyst til at prøve fodbold i HIF, kan man skrive til hif@hif.dk eller komme og se en træning og tale med trænerne.