Fortsæt til indhold

Dimissionsfest var et cirkus

Mandag d. 13. oktober dimitterede 27 pædagogiske assistenter fra UC Syddanmark i Kolding. Og der gik rent cirkus i dimissionsfesten

Arkiv
Arkiv

Klovne, tryllekunstnere, duften af popcorn, en udspændt teltdug og en mand, der blev savet midt over. Det var, hvad over hundrede familiemedlemmer, venner, arbejdsgivere, elever og undervisere blev mødt af, da de fredag d. 10. oktober var mødt op til dimissionsfest på UC Syddanmark Campus Kolding for at fejre de i alt 27 færdiguddannede pædagogiske assistenter.
Traditionen tro blev festen arrangeret af de pædagogiske assistentelever, der stadig har et halvt år tilbage af uddannelsen. Og eleverne på hold GVU10 havde valgt, at årets tema skulle være cirkus.

I skal VILLE

I sin tale til dimittenderne lagde Britt Malkiel Nielsen, studieleder for Pædagogisk assistentuddannelsen, vægt på, at hele holdet havde været meget dedikeret og målrettet, og dét skal de tage med sig videre i livet.
-I har krævet god undervisning, og I skal blive ved med at VILLE, for så når I jeres mål, lød det fra Britt Malkiel Nielsen.
Hun citerede bl.a. Piet Hein med ordene; Ting man gerne vil – er fjerne. Ting man VIL – når man til. Thi at VILLE. Er den lille smule mer. End; gerne ville.