Søndergaard må to dage på tribunen
DBUs disciplinærkomité viste ingen nåde. SønderjyskEs træner har kritiseret en dommer. Pris: To spilledages karantæne
DBU bragte i dag mere ved til det bål, som omhandler ret og rimelighed i fodbold. En træner kritiserer at en dommer først overser et regulært overfald på en spiller og bagefter dømmer et straffespark, som kun de færreste kunne få øje på. Faktisk skrev han nok det, som de fleste tænkte da de så kampen imellem FCK og Randers i Parken.
Men det går ikke når man er superligatræner. Én ting er de ting, som sker på banen, og hvor man kan undre sig gang på gang over at der ikke findes efterfølgende sanktionsmuligheder. Noget andet er den utrolige jagt på officials, der kommer med udbrud, vælter en flaske - eller skriver en kritik.
Karantænen til Lars Søndergaard kom i dag. To spilledages karantæne. Hvad er din holdning?