Fortsæt til indhold

Køge Kommunes Kulturpulje 2015 sikrer et mangfoldigt kulturliv

Arkiv
Arkiv

KØGE: På Kulturudvalgets møde mandag 6. oktober blev uddelt tilskud fra Kulturpuljen til kulturelle aktiviteter og projekter i 2015
- Vi er meget glade for den store interesse, der er for at søge støtte i Kulturpuljen. Med Kulturpuljen ønsker vi at sikre, at flest muligt kan skabe aktiviteter og projekter til glæde for Køge Kommunes borgere. Vi har desværre ikke kunnet støtte alle med det fulde beløb, men vi har indtil videre uddelt tilskud for i alt 768.000 kr. til institutioner og foreninger, som står bag en lang række gode initiativer i kommune', siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget Anette Simoni.
Med puljen støtter Kultur- og Idrætsudvalget kulturlivet bredt i Køge Kommune. Blandt tilskudsmodtagerne er Musikforeningen Bygningen og Tapperiet, der får tildelt honorarstøtte til sikring af varierede koncertprogrammer på spillestederne.
Derudover får flere kunst- og kulturforeninger tilskud til udstillinger, foredrag, koncerter og andre initiativer, som understøtter et mangfoldigt udbud af kultur i hele kommunen.
I 2015 uddeles i alt 954.784 kr. i tilskud fra Kulturpuljen til forskellige kulturelle formål. På Kultur- og Idrætsudvalgets møde 6. oktober blev 75 % af den samlede pulje uddelt.
De resterende midler uddeles i løbet af 2015 til mindre kulturprojekter. Alle med en god idé til en kulturel aktivitet kan søge om tilskud.
pm