Fortsæt til indhold

- Vi ville gerne spille

Hvis Sundby Idrætspark havde været klar, var kampen mellem Avedøre og Fremad Amager blevet flyttet

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi ville gerne have afviklet kampen mod Fremad Amager, fortæller træner i Avedøre Jan Christensen. - Vi har en del skader i spillertruppen, men ikke flere end vi plejer, og da Jamal Bhuyan skal spille for landsholdet i Bangladesh og dermed er væk i den kommende tid, er det klart, at vi gerne ville spille kampen med ham på holdet. Vi talte med Fremads træner John Jensen om at flytte kampen til Sundby Idrætspark søndag, men det forslag blev afvist. B 1908 spiller om lørdagen, og så kan man ikke nå at få gjort banen kampklar til om søndagen. Alternativt skal kampen afvikles den 22. november, og her er det nok begrænset, hvor mange tilskuere, der dukker op. Så på flere parametre var det ikke til vores fordel, at kampen blev aflyst. I øvrigt har DBU ikke godkendt den 22. november som spilledag... - Omkring Toke Svendsen, som fik en hjernerystelse i opgøret mod Hvidovre, er situationen denne, at han ikke kommer til at spille foreløbig. Han er stadig noget svimmel, og jeg tror, der går en rum tid, før vi ser ham på banen igen. Han skal være 100 procent klar, før han udtages til holdet...