Fortsæt til indhold

Netværksmøde om Køges udvikling

Få unik viden om byudviklingen af Køge centrum, Køge kyst og Køge Havn

Arkiv
Arkiv

KØGE: Netværket SYD og Jyske Bank i Køge inviterer til netværksarrangement torsdag den 6. november kl. 16.30 i Jyske Banks nyrenoverede bankhus på Fændediget i Køge. Et bankhus i tre etager med tema om et af de største byudviklingsprojekter på Sjælland med anslåede investeringer på 6 milliarder.
Jes Møller, projektdirektør ved Køge Kyst, indleder arrangementet om den seneste udvikling af Køges nye bydel – Køge Kyst.
Herefter vil direktør for STC, Thomas Kampmann, som driver Køge Havn og Skandinavisk Transport Center gennemgå udviklingen og planerne for ét af landets hurtigst voksende transport og logistikklynger.
Tony Christrup fra Arkitektgruppen vil fortælle om opførelsen af 100 nye ejer- og lejeboliger med varierede størrelser og ejerformer på Søndre Havn ud mod strandengen. Lokalplanen forventes at blive godkendt i løbet af få uger, hvorefter selve byggeriet bliver udbudt, så det kan gå i gang i efteråret 2015.
Herefter vil Arne Graae Jensen fra TK Development runde arrangement af med at fortælle lidt om deres spændende projekt i Køge Centrum på ca. 26.500 m² butikker, boliger og kontorer i umiddelbar tilknytning til Køge Station og butiksområdet i bymidten.
Lokalplanen er vedtaget i juni 2013 og der er god interesse fra lejere til projektet. Byggeriet forventes derfor snart at gå i gang. Efter indlæggene vil der være mulighed for individuel dialog og netværk med de enkelte gæstetalere og deltagere.
Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig senest tirsdag den 4. november her.
pm