Topholdene delte
Friheden og Jyllinge topper begge serie 2
- Vi var nødt til at flytte kampen ud på kunsten i Avedøre, fortæller træner i Friheden; Christian Madsen. - Banen er svær at holde om efteråret, hvor vi er mange brugere, og hvor vejret kan gøre den næsten umulig at spille på. Regnen i ugen op til kampen mod Jyllinge betød, at vi var tvunget til at spille på kunstgræs, og det er da også en fin løsning... - Vi mødte Jyllinge to gange sidste sæson i serie 1, hvor vi tabte i Jyllinge og spillede uafgjort hjemme. Den tradition blev holdt. Kampen endte 0-0, og det var vi lidt ærgerlige over. Vi vidste, hvad Jyllinge kom med, og hvad vi skulle gøre, og det lykkedes til dels. Boldtab er farlige for os, da Jyllinge er gode i omstillingerne. Hvert hold fik en 3-4 muligheder i de første 45 minutter, men ingen helt åbne chancer til nogen af holdene... - Vi fik bedre fat i 2. halvleg, hvoraf pasningerne blev lidt mere skarpe. Det gav et par gode muligheder til Philip “Felix” Nielsen og Kasper Serup, og de burde nok have lukket kampen til vores fordel. Det var ærgerligt. Til gengæld var jeg tilfreds med spillet og holdets indsats. Det var bare målene, der manglede. På lørdag spiller vi efterårets sidste kamp ude mod Ejby. Vinder vi den kamp er vi sikre på at overvintre på 1. pladsen...