Eftermiddag for adoptivforældre
- er der særlige forhold, udfordringer eller hensyn?
Her skal man tale om opdragelse i forhold til adoptivbørn; er der særlige forhold, udfordringer eller hensyn? - Vi håber på at give Jer mulighed for at snakke med hinanden om, hvilke overvejelser I gør Jer og om der er specielle situationer, hvor I synes det er svært?, lyder det fra Sundhedsplejen. Udover Ellen Bonde-Pedersen, Hanna Magnusson og Birte Knudsen-Nielsen fra Sundhedsplejen, får man besøg af familieterapeuterne Bente Steen og Maja Andersen fra Poppelgården, der vil fortælle lidt om, hvad man kan bruge Poppelgården til. Forældre-caféen foregår hos Sundhedsplejen i Sundhedscentret, Hvidovrevej 278E, og arrangementet er gratis og alle børn er velkomne. Ring til Sundhedsplejen på 36 39 37 65 for tilmelding. Der bydes på kaffe, te, juice og boller.