Jesper Mathiesen stopper i politik
Bent Larsen
Den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Syddjurs Kommune Jesper Mathiesen stopper i politik.
Jesper Mathiesen begrunder beslutningen med, at han ikke længere har tillid til den nye borgmester, Venstres Claus Wistoft.
Ved valget i november indgik Jesper Mathiesen en aftale med Venstre og Claus Wistoft, om at han skulle sætte sig i borgmesterstolen. En aftale som Venstre senere sprang fra, da der tegnede sig et flertal for Claus Wistoft som borgmester.
Fire år tidligere var Jesper Mathiesen også en overgang udset til at blive borgmester, men også den gang gik aftalen i vasken. Hans plads overtages af Christian Haubuf fra Ebeltoft.