Midtjylland har rekord i fejl i virksomhedernes skatteregnskab
Bent Larsen
Der er fejl i seks ud af ti midtjyske virksomheders skatteregnskaber, og dermed tegner regionen sig for en rekord i antallet af fejl.
Det viser sig desuden at omfanget af bevidst snyd er steget betragteligt.
Hovedparten af fejlene er bogførings- og fortolkningsfejl. Men der er også direkte snyd i cirka hver ottende virksomhed.
Over de seneste fire år er antallet af virksomheder, der ikke betaler nok i skat, fordoblet i regionen.
Tallene fremgår af en stikprøveundersøgelse som Skat har foretaget. Stikprøverne stammer fra virksomhedernes regnskaber fra 2010.