Nyt system, når du skal printe ud på Hvidovre Bibliotekerne
Du kan ikke skrive ud i uge 45, hvor det nye system bliver installeret
De biblioteksbrugere, der allerede er registreret som brugere af det nuværende printsystem, bliver automatisk overført. Der sker i uge 45, hvor det nye printsystem bliver installeret. I den uge er det ikke muligt at skrive ud på HvidovreBibliotekerne. Hvis du allerede har en konto, vil du skulle opdatere den første gang, du bruger det nye system. Det kan personalet hjælpe dig med. - Det har været nødvendigt at skifte system, da vores kopimaskiner er gamle og derfor skal udskiftes. Det gamle printsystem kan ikke køre på de nye maskiner, siger Udviklingschef, Rebekka Kinimond Carlson. Det koster 1,50 kroner at udskrive en A4-side i sort-hvid, og 5 kroner for en farvekopi. Alle priserne for print og kopi kan findes på bibliotekets hjemmeside og på opslag på bibliotekerne.