Politikere smøler med at straffe udeblevne patienter
Dan Jensen
Selvom politikerne i Region Midtjylland allerede i sommeren 2012 meldte ud, at de ville indføre et gebyr, hvis man udebliver fra behandling eller operation på sygehuset, er det stadig gratis at blive væk.
Formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, socialdemokraten Anders Kühnau erkender, at der er gået lang tid.
- Årsagen er, at vi vil være sikre på at få resultater, vi kan bruge, når vi laver sådan en forsøgsordning - altså om det virker eller ikke virker, siger han til DR:
Anders Kühnau håber, at gebyrerne er indført som forsøg på enkelte sygehusafdelinger til sommer.