54-årig cyklist påkørt af bil
Bent Larsen
En 54-årig mand måtte i går køres til behandling på skadestuen efter at være blev ramt af en bil på Grådalsvej mellem Bjerringbro og Kongensbro.
Her kom en bil, ført af en 48-årig kvinde kørende med 50 kilometer i timen ad Grådalsvej. Fra Bakkevej kørte den 54-årige på cykel ud foran kvindens bil, og kvinden havde ingen mulighed for at undgå en påkørsel.
Ifølge politiet er den 54-årige sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.