Fortsæt til indhold

Mestrene strammede op til sidst

SønderjyskE var bedst i begge ender af kampen. Resten af tiden var Gentofte en jævnbyrdig modstander

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Goddag og velkommen til Vojens.
SønderjyskEs angribere havde en særlig måde, at vise gæstfrihed på. Allerede efter 45 sekunder stod der 1-0. Og et par minutter efter 2-0. til hjemmeholdet.
Så vidste fredagsgæsterne fra Gentofte, at det var så som så med den sønderjyske gæstfrihed, og hvis de ville have noget med hjem, måtte de kæmpe sig til det.
Det begyndte sjællænderne så på, og resten af første - samt anden - periode blev ret jævnbyrdig. Her gav de to hold hinanden en god kamp uden at ændre på måltavlen. Med 10 minutter igen gik mestrene så et gear op og satte det hele på plads foran den næsten 2600 tilskuere, der lod TV om at passe "Vild med Dans".