Skovområde udvides
Henriette Klausen
Skov- og naturområdet "Himmerig Skov" ved Hinnerup bliver nu udvidet.
Det sker for at beskytte vigtige grundvandsinteresser, samtidig med at der skabes et bynært offentligt skov- og naturområde af høj rekreativ og naturmæssig værdi.
Området er på omkring 200 ha og ligger mellem Hinnerup, Grundfør og Søften.
Plantningen af den nye skov vil komme til at udgøre ca. 180 ha.
Skovrejsningen bidrager til gennemførsel af Favrskov Kommunes klimaplan, der fokuserer på reduktion af CO2-udledningen og bæredygtig drift.