Fortsæt til indhold

Besværlig vej over Horsens i DBU Pokalen

Arkiv
Arkiv

Som dansk pokalmester måtte Esbjerg fB i fjor tidligt opgave at forsvare titlen i en periode, da klubben var optaget af at spille med i tre turneringer samtidig. Den skæbne ønsker EfB ikke at lide i denne sæson, om end udfordringen allerede i 3. runde af DBU Pokalen, AC Horsens fra NordicBet Ligaen på udebane, er alvorlig.
"AC Horsens har mange spillere med superligaerfaring, er et af topholdene i NordicBet Ligaen og var et af de sværeste hold, vi kunne trække, når vi ikke kunne møde andre hold fra Superligaen. Senest vandt Horsens 2-1 over AGF, der har en nylig fortid i Superligaen, og holdet var dygtigt i den kamp. Kendetegnende for træner Bo Henriksen spiller de med stort hjerte, energi og fight," siger EfB-cheftræner Niels Frederiksen.
Han lader blot to spillere fra truppen mod Brøndby IF søndag aften sidde over. Anfører Hans Henrik Andreasen plejer sin ømme ankel, men ventes dog at kunne småløbe onsdag og træne fuldt med fredag, og Lasse Rise vurderes at have bedre af at træne end at få begrænset spilletid i Horsens. I stedet er Emil Lyng og Jens Berthel Askou i truppen.
"Selvfølgelig er vi favoritter, men Horsens er ikke et hold, vi ville kunne vinde over ved at spille med reserverne. Vi stiller med stammen fra Brøndby-kampen og nogle af de spillere, der banker på til en plads i startopstillingen, og der bliver nok enkelte udskiftninger i startopstillingen i forhold til søndag," siger Niels Frederiksen.
EfB's trup til kampen i 3. runde af DBU Pokalen mod AC Horsens onsdag den 29. oktober kl. 18.00 på Casa Arena:
30. Martin Dúbravka
16. Jeppe Højbjerg
2. Michael Jakobsen
3. Daniel Stenderup
4. Eddi Gomes
5. Martin Bergvold
6. Magnus Lekven
7. Mikkel Vestergaard
8. Jeppe Andersen
10. Emil Lyng
15. Ryan Johnson Laursen
17. Casper Nielsen
19. Jakob Ankersen
22. Mohammed Fellah
23. Jonas Knudsen
27. Robin Söder
32. Martin Pusic
33. Jens Berthel Askou