Ny forpagter af Sløjfen fundet
Dan Jensen
Der er nu fundet en ny forpagter af Idræts- og Kulturhuset Sløjfen i Hadsten.
Fra 1. februar forpagtes Sløjfen af Lina Damgaard, der også er forpagter af Café InSide Upstairs i Kulturhus Inside i Hammel.
Formand for Favrskovs Kultur- og fritidsudvalg Anders Nørgaard er tilfreds med valget af ny forpagter.
- Lina Damgaard har mange gode ideer til, hvordan Café Sløjfen kan videreudvikle sig, og hun har vist, at hun også fører ideerne ud i livet, siger han.