Kvinde fra Hornslet vil dø i Schweiz
Dan Jensen
En 53-årig kvinde fra Hornslet er taget til en specialklinik i Schweiz for at dø.
Jane Hoffmann lider af ALS og efter eget ønske og i forståelse med sin familie har hun ladet sig indlægge på en klinik, som har specialiseret sig i at hjælpe uhelbredeligt syge mennesker med at begå assisteret selvmord.
Jane Hoffmann ankom i går til Schweiz sammen med sin mand og sine to børn, skriver bt.dk, og det er planen, at hun i aften via en sonde skal indtage en portion giftstof, der får hende til at sove ind.