Fortsæt til indhold

Borgmester efterlyser klare retningslinjer

Arkiv
Bent Larsen

Efter et møde mellem Randersborgmester Claus Omann Jensen og Jobcenter Randers efterlyser borgmesteren nu klare retningslinier fra Beskæftigelsesministeriet, om kriterierne for at erklære unge kontanthjælpsmodtagere for uddannelsesparate.
Efter at kontanthjælpsreformen trådte i kraft ved årsskiftet, mister kontanthjælpsmodtagere under 30 år som vurderes at være uddannelsesparate cirka 5.000 kroner om måneden og kommer ned på en ydelse svarende til SU.
Men der er tilsyneladende store forskelle på, hvordan man vurderer de unges uddannelsesparathed.
Således har Randers Kommune vurderet 70 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere til at være uddannelsesparate, mens det kun gælder 44 procent i Horsens Kommune.