Fortsæt til indhold

Samme gerningsmænd muligvis bag to indbrud

Arkiv
Bent Larsen

To indbrud i Fritidshuse, begået i går på Djursland, ligner hinanden så meget, at man kan få en kraftig mistanke om, at de samme gerningsmænd står bag, selv om der er stor afstand mellem gerningsstederne.
Det første blev begået klokken 18 på Fritidsvej i Fjellerup Strand, hvor et vindue blev brudt op. Her er der stjålet syv Arne Jacobsen spisestuestole. Der er dog tale om kopier. En alarm er brækket ned og smidt i toilettet. Her er en bil kørt gennem en aflåst låge.
Det andet fandt sted 38 kilometer derfra på Vagtelvej i Handrup ved Ebeltoft klokken 20.55. Også her er alarmen ødelagt og der er stjålet otte spisestuestole af typen Y-stol i sort træ og oksehud. Der er dog tale om kopier.