33-årig indbrudstyv fængslet
Bent Larsen
En 33-årig mand blev i går varetægtsfængslet i surrogat i fire uger, efter at han natten til i går blev anholdt på fersk gerning i Randers.
Han havde knust en rude til et kontor i Brødregade, og da politiet nåede frem var han stadig i bygningen, og blev pågrebet.
Den 33-årige, der blev anholdt kort før klokken fire, har ikke kæret fængslingen til landsretten.