Samme gerningsmand kan stå bag røverier
Dan Jensen
Det kan være samme gerningsmand som står bag to røverier i Pindstrup og Hornslet den seneste uges tid.
I begge tilfælde har gerningsmanden sprøjtet væske i ansigtet på ansatte.
Senest i aftes kort før klokken 21 i Dagli`Brugsen i Pindstrup.
Her kom en mand ind i forretningen og råbte at det er et røveri, hvorefter han sprøjtede en ukendt spray i ansigtet på to ansatte, og beordrede dem ned på gulvet.
Herefter tog han cigaretter, og fik den ene medarbejder til at åbne et pengeskab på lageret.
Beskrivelsen af røveren passer med den mand som onsdag i sidste uge røvede Rema 1000 i Hornslet.
Han er lys i huden, bleg, dansktalende, bar en mørk jakke med pelshætte og var maskeret for ansigtet.