Naturcenter Syddjurs bag nyt projekt for skoleelever
Henriette Klausen
Naturcenter Syddjurs vil tilbyde folkeskoleelever en anderledes undervisning.
Tilbuddet har baggrund i de nye ønsker og krav til undervisningen som følge af den nye folkeskolereform.
Naturcentrets projekt har fået navnet Fremtidens skole – et skridt på vejen, og skal foregå i samarbejde med Syddjurs Kommunes skoler.
Projektet centrerer sig omkring bevægelse og læring, og skal fungere som ”hjælp til selvhjælp” til skolerne med henblik på at implementere udeskoleforløb.
Et undervisningsprojekt som den koordinerende naturvejleder i Nationalpark Mols Bjerge sideløbende arbejder med, skal kombineres med det nye projekt.