Fortsæt til indhold

Damerne stjal sejren

Med to mål i de sidste to minutter sikrede Katja Melander HIF's håndbolddamer en smal sejr

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Med to minutter tilbage var HIF bagud 21-22 og en spiller i undertal. Her gik Katja Melander så forrest og bankede bolden ind til udligning 22-22. Team Amager havde bolden og fik muligheden for en afslutning, som Hvidovres velspillende målmand Thine Andersen reddede. På det efterfølgende angreb dunkede Katja Melander så bolden i mål til 23-22, hvorefter der blev fløjtet af. - Det var en kamp, hvor det bølgede frem og tilbage hele tiden, mente HIF's træner Anders Krogh. - Vi var foran med en og bagud med en, så det var tæt. I forhold til den første kamp, var der langt flere spillere, der meldte sig ind og præsterede for holdet. Marlene Engel spiller altid 100 % og fik også optimal spilletid. Vi har så fået Rie Paving Mortensen tilbage som play-maker, og den opgave løste hun fint. Hun spiller godt op til de øvrige spillere og scorede tre mål, så det var meget tilfredsstillende. Sidste sæsons play-maker Christina Hamann er rykket til Rødovre, så det er fint, at Rie Mortensen kan løfte den opgave. Christa le Cour er ligeledes væk fra holdet på grund af graviditet, så der trækkes store veksler på få spillere... - Men holdet fungerede fint i dag med to gode fløje i Helena Henriksen og Susan Olsen, og så slider Melanie Nielsen forbilledligt i begge ender af banen. Stor fremgang i forhold til første kamp...