Fortsæt til indhold

Stor tilfredshed med ældreplejen

Arkiv
Bent Larsen

De ældre borgere er generelt glade for den hjælp, de får fra Favrskov Kommune. Det viser tilfredshedsundersøgelsen af ældreplejen i Favrskov for 2013.
75 procent af borgerne, der modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje er ”meget tilfreds” eller ”tilfreds” med hjælpen. Ti procent er ”utilfreds” eller ”meget utilfreds”.
Det er specielt kerneydelserne, som hjælp til personlig pleje, hjælp til bad og toiletbesøg, rengøring og madservice, der scorer højt i undersøgelsen.
Dét borgerne er mest utilfredse med, er antallet af forskellige medarbejdere i deres hjem.