Ekstra penge skal bruges på kurser og kompetenceløft
Henriette Klausen
I forbindelse med årets finanslov, har kommunerne fået tilsammen 1 milliard kroner til at forbedre forholdene for de ældre.
Det betyder at Mariagerfjord Kommune kan søge om ekstra 8,2 millioner kroner.
Og der er flere forskellige områder, hvor kommunen vil anvende pengene.
De skal blandt andet bruges på kursus for pårørende til demente, på at få flere frivillige, og på at løfte normeringen på sygeplejeområdet.
Derudover skal medarbejderne have et kompetenceløft og der skal indføres madproduktion på plejecentrene fremfor at få maden udefra.
Ansøgningsfristen er 14. februar.