Tysk mand sov rusen ud i elevator på Køge Station
KØGE: Politiet måtte lørdag eftermiddag kl. 13.39 køre til Køge S-station for at tage sig af en beruset mand, der lå i elevatoren.
Det viste sig at være en 42-årig tysk mand uden fast bopæl i Danmark.
Politiet tog ham med til politistationen i Køge, hvor politiet overbragte ham en besked om at møde i retten i København på et senere tidspunkt, ligesom han blev afhørt til en sag om vold begået i Københavns Vestegns politikreds.
Både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi havde efterlyst den 42-årige til disse sager, som han nu fik klaret med ordensmagten.
Da han i timerne med denne sagsbehandling var kommet så meget til sig selv, løslod politiet ham fra politistationen.
Han blev ikke sigtet for noget i Midt- og Vestsjællands politikreds.
pm