Stor opbakning til fælles elevråd
Dan Jensen
Et fælles elevråd for alle ungdomsuddannelser i Randers rykkede i går et stort skridt nærmere, da elever fra byens uddannelser mødtes på Tradium Handelsgymnasiet.
– Det bliver forhåbentlig et sted, hvor vi kan inspirere hinanden og sparre på tværs om forskellige problemer i relation til vores uddannelser, siger en af initiativtagerne Matilde Greve.
Borgmester, Claus Omann Jensen, bakker op om tiltaget.
- Man bliver meget stærkere af at tale med én klar stemme, siger borgmesteren, der lover at det kommende elevråd, vil blive hørt – både af borgmesteren selv og af det øvrige byråd.