Arbejdspladser kan også flytte til Randers
Bent Larsen
Man hører alt for ofte, at virksomheder flytter arbejdspladser væk fra Østjylland, men det kan også gå den anden vej.
Det er en af nordens største embellagevirksomheder, Peterson Packaging, der har to produktionsanlæg i Danmark nemlig i Næstved og Randers, der nu samler produktionen i Randers.
Det resulterer i 50 nye jobs. Medarbejderne på anlægget i Næstved får tilbud om at flytte med til Randers, men det forventes, at langt de fleste af de 50 bliver nyansættelser.
Flytningen vil ske inden sommerferien.