Har du styr på dit brændsel?
Dan Jensen
Favrskov Kommune sætter fokus på brug af godt brændsel. Derfor gennemfører kommunen en kampagne i samarbejde med lokale skorstensfejere, hvor der uddeles en smiley efter skorstensfejerens besøg.
Skorstensfejeren uddeler en glad smiley, når der fyres med tørt og godt brændsel.
Er der til gengæld tegn på, at der anvendes vådt eller forkert brændsel, uddeles en misfornøjet smiley.
På sigt håber Favrskov Kommune, at kampagnen kan være med til at mindske luftforureningen og resultere i færre skorstensbrande.