Østjyllands Politi sigter flere for narko
Dan Jensen
Østjyllands Politi sigter flere og flere for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Og det er ikke kun er i det etablerede misbrugsmiljø, sigtelserne falder.
Chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen siger at politiet har fat i mange unge, ligesom man i høj grad har fokus på dem, der sælger stofferne.
Eksempelvis har vi efterhånden gjort det klart for mange unge, at det ikke er naturligt og lovligt at købe og bruge hash, siger han.
Østjyllands Politi rejste sidste år 2.401 sigtelser for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.