Fortsæt til indhold

Spritbilist blev løbet op af betjente

Arkiv
Bent Larsen

En patrulje fra lokalpolitiet i Grenaa fik ved et-tiden i nat øje på en bil, der kørte på havnepladsen i Grenaa.
Der var to personer i bilen, og betjentene genkendte føreren som en særdeles god kending. Patruljen eftersatte bilen, men netop som den var drejet om et hjørne sprang de to mænd ud, og tog flugten til fods.
De blev dog løbet op, efter at de havde forceret et hegn og var endt i en lukket går.
Føreren en 25-årig mand fra lokalområdet, var i forvejen frakendt føreretten, men ikke desto mindre var han også denne gang påvirket af spiritus. Ydermere blev der fundet brun heroin og amfetamin i bilen.
Bilen havde han lånt, og derfor faldt der også en sigtelse til bilens ejer, for at overdrage den til en person, der ikke lovligt må køre den.