Fortsæt til indhold

Maja Panduro ny politisk ordfører for S

Arkiv
Dan Jensen

Socialdemokraternes nuværende socialordfører, Maja Panduro fra Randers bliver ny politisk ordfører for sit parti.
Det skriver flere medier.
Maja Panduro overtager den tunge post efter Magnus Heunicke , der bliver ny transportminister.
Og det glæder undervisningsminister Christine Antorini (S) sig over på det sociale medie Twitter:
»Kære Maja. Tillykke med posten som politisk ordfører for S. Du bliver rigtig god!«, skriver hun.
I 2009 overtog det daværende byrådsmedlem i Randers tidligere formand for Socialdemokraterne Svend Aukens plads i Folketinget efter hans død.
31-årige Maja Panduro har en bachelor i statskundskab og en tillægsuddannelse i journalistisk formidling og var medlem af Randers Byråd fra 2006 til 2009.