Børnehaven Solbærkrogen bliver integreret institution.
Dan Jensen
I Syddjurs Kommune ansøger børnehaven Solbærkrogen i Nimtofte om at kunne optage 5-6 børn i vuggestuealderen pr. 1. april og således blive en integreret institution.
Ifølge vedtagne principper for dagtilbudsområdet i Syddjurs arbejdes der mod at alle daginstitutioner med tiden overgår til at blive integrerede institutioner der optager børn i alderen 0-6 år.
Derfor indstiller direktionen at Solbærkrogen godkendes som integreret institution.
Udvalget for familie og institutioner ser på sagen i dag.