To på én knallert med et fladskærms-tv - midt om natten (NV)
Bent Larsen
Da en politipatrulje klokken kvart over et i nat fik øje på to unge mænd, der kom kørende på én knallert på Nørre Allé i Ebeltoft, besluttede betjentene at kigge nærmere på de to.
Tidspunktet taget i betragtning, spillede det nok også ind, at de to bar på et fladskærms-tv. Den ene af dem forsøgte at stikke af til fods, men blev indhentet af en politihund.
Det viste sig da også, at fladskærmen stammede fra et indbrud. Det eneste man nu mangler er er gerningssted. De to mænd, på henholdsvis 20 og 21 år blev herefter anholdt.
De er begge kendt af politiet og bliver her i formiddag løsladt efter afhøring, men kommer senere til at står til ansvar i retten.