To mænd reddet ned fra liftkurv i 33 meters højde
Dan Jensen
To mænd var i dag i færd med at reparere en radiomast i Ørby på Helgenæs, da en fejl på liften fik den til at gå i stå.
De sad ifølge TV 2 Østjylland fast i 33 meters højde i liftkurven, der var knækket og lænede sig ind mod radiomasten.
Mændene blev hjulpet ned i god behold, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi.
Brand og Redning Djursland fik melding om episoden klokken 12.20.