Mand omkom i brand
Dan Jensen
Det var en mand som i går eftermiddag omkom i forbindelse med en brand i Ørum på Djursland.
Det oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi.
Manden er endnu ikke endelig identificeret, men politiet mener at den indebrændte var beboeren i den stuelejlighed, hvor branden startede.
Branden opstod i en to-etagers ejendom på Åbrovej, og den afdøde blev fundet under slukningsarbejdet.
Vedkommende skal identificeres ved DNA og tandsæt, oplyser politiet som endnu ikke kender brandårsagen.