Fem firmaer får lov at byde på jordarbejde
Dan Jensen
De firmaer, der får mulighed for at byde på første entreprise for byggeriet af det nye Akutcenter Viborg, er blevet udvalgt.
I alt fem virksomheder inviteres til at byde på opgaven
heriblandt Arkil i Randers og Enkon i Hadsten.
Opgaven gælder klargøring af byggegrunden og omfatter bl.a. udgravning og bortskaffelse af ca. 80.000 tons jord.
Grunden, som tidligere har huset et gasværk, ventes i den forbindelse at skulle renses for 32.500 tons forurenet jord.
Akutcenter Viborg skal blandt andet rumme skadestue, intensivafdeling og ny hovedindgang.
Byggeriet skal stå klar i slutningen af 2016.