Fortsæt til indhold

Fire biler fik skader ved færdselsuheld

Arkiv
Bent Larsen

Fire bilen fik søndag først på aftenen buler efter at en 21-årig mand mistede herredømmet over sin bil på Glarbjergvej i Randers.
Da den 21-årige passerede indkørslen til parkeringspladsen ved Super Spar ville han undvige en bil, der svingede til venstre mod parkeringspladsen. Men muligvis på grund af for høj hastighed mistede den 21-årige herredømmet over bilen, der fortsatte ind på parkeringspladsen, hvor bilen ramte tre andre biler.
Den 21-årige måtte efter uheldet køres til behandling for mindre knubs på skadestuen.