Glarbjergvej-området er udsat boligområde
Dan Jensen
Folketinget har vedtaget et lovforslag, der bl.a. indfører nye kriterier for særligt udsatte boligområder.
Hermed bliver den tidligere ghettoliste, der kun byggede på tre kriterier, afløst af en ny liste over udsatte boligområder, hvor også uddannelse og indkomst tælles med. Samtidig opgøres andelen af beboere med en dom og andelen udenfor arbejdsmarkedet nu på baggrund af et toårigt i stedet for et fireårigt gennemsnit.
På landsplan er der nu 33 boligområder, som opfylder kriterierne for at være et særligt udsat boligområde, det gælder blandt andet Glarbjergvej-området i Randers.
Fremover vil listen over særligt udsatte boligområder blive opgjort og offentliggjort d. 1. december hvert år.