Sven Dalsgaards Plads ved Værket
Dan Jensen
I anledning af billedkunstneren Sven Dalsgaards 100 års dag bør der navngives en plads efter ham.
Det mener Claus Ørsted fra Cykelbørsen i Randers, der foreslår, at pladsen foran Værket navngives efter kunstneren.
Sven Dalsgaard blev født i Randers den 29. maj 1914, og ville i år være fyldt 100 år. Han var en af de helt store indenfor dansk billedkunst og på pladsen foran Værket står i forvejen et af hans værker - den blå nøgle.
Værket er orienteret om sagen og har ingen indvendinger mod at pladsen kommer til at hedde Sven Dalsgaards plads.
Miljø- og teknikudvalget behandler sagen i den kommende uge.