Nye metoder skal hjælpe unge ud af deres hashmisbrug
Henriette Klausen
Rusmiddelcenter Randers vil deltage i et program som skal hjælpe unge mellem 15 og 25 år, der har et for stort misbrug af for eksempel hash.
I metodeprogrammet indgår blandt andet, at stofmisbrugsbehandlerne skal have styrket deres kompetencer.
Derudover skal metoder som motiverende interviews afprøves, hvor man arbejder på at fremkalde de unges egne argumenter for at lave en forandring.
Der skal også benyttes kognitiv adfærdsterapi, og en model der bygger på at belønne de unge for at de forbliver i behandling.