Fortsæt til indhold

Det gamle træ, oh lad det stå

Arkiv
Henriette Klausen

Det gamle egetræ på Rådhustorvet skal bevares.
Det mener Miljø- og teknikudvalget, der dermed går imod sin forvaltnings indstilling.
Kommunen har igennem de seneste år modtaget flere ønsker om at få det fældet, da det generer julebelysningen og dominerer torvet for meget.
Egetræet har flere gange fået beskåret kronen, men er alligevel blevet for stort, og derfor indstillede forvaltningen til miljø- og teknikudvalget, at det blev fældet og erstattet af et nyt til foråret.
Men det ville udvalget ikke være med til, og derfor bliver det indtil videre stående.