Mand næppe dræbt
Dan Jensen
Den 23-årige mand, som tidligt lørdag morgen blev fundet død i Mariager, har næppe været udsat for en forbrydelse.
Sådan lyder meldingen fra politiet efter den første efterforskning af dødsfaldet.
Den 23-årige mand blev fundet død på en parkeringsplads ved Danmarks Saltcenter. Manden var blevet ramt af skud i hovedet.
- Vi kan ikke udelukke, at manden er blevet dræbt, men foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse, siger efterforskningslederen, politikommissær Lars Jørgensen, Nordjyllands Politi, til Ritzau.
Den døde kommer fra Mariager. Han er kendt af politiet i forvejen, fordi han har eller har haft relationer til en bande.