To midaldrende kvinder kørte med for meget sprit i blodet
Bent Larsen
Selv om man bor i det yderste hjørne af politikredsen, skal man ikke vide sig sikker, hvis man sætter sig bag rattet med sprit i blodet.
Det må to bilister sande, efter at de i aftes og i nat blev standset for spiriturkørsel på Ulstrupvej i Ulstrup.
En 50-årig kvinde blev standset kort efter klokken 23, og en 54-årig kvinde gik i fælden ved halvto-tiden.
Begge blev, efter at have pustet alkometeret op over det tilladte, sigtet for spiriturkørsel, og herfter bragt ind til afhøring og udtagelse af en blodprøve.