Tilbud om gratis øreakupunktur
Dan Jensen
Syddjurs Kommune tilbyder nu gratis øreakupunktur til borgere over 18 år.
Tilbuddet er gratis og er målrettet dæmpning af angst, depression, ADHD, rygetrang og forskellige former for abstinenser.
Nålene sidder i ørene ca. 45 minutter, og metoden er ifølge kommunen stort set smertefri og fri for bivirkninger. De fleste oplever en umiddelbar symptomlindring med mere indre ro og kontrol.
Tilbuddet startes op to gange om ugen i Ebeltoft, Rønde, Kolind og Hornslet.