Østervold lukkes ikke
Dan Jensen
Et forslag om at Østervold i Randers lukkes for trafik i den nordlige ende er blevet nedstemt i Randers Byråd.
Forslaget blev stillet af Beboerlistens Bjarne Overmark for som det udtrykkes "at Østervold kan udvikles til den opholdsgade for gående og handlende som gaden er beregnet til" .
Men forslaget blev forkastet med fem stemmer for og 24 imod.
Et andet forslag om at der opstilles skilte ved indfaldsvejene til Randers by der forbyder gennemkørende lastbiltrafik blev henvist til Miljø- og Teknikudvalget.