Fortsæt til indhold

Borgmester ønsker minister ind i sag om tilslutningspligt

Arkiv
Bent Larsen

Borgere i landsbyerne Uggelhuse og Langkastrup ved Randers skal hurtigst muligt have hjælp til at finde en holdbar løsning på alt for høje varmeregninger fra det barmarksværk, de skal aftage varme fra. Men det kræver lovændringer eller en økonomisk håndsrækning. Derfor har borgmester Claus Omann Jensen allerede sendt et brev til klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen med anmodning om en løsning
I sommeren 2013 vedtog Randers Byråd en tilslutnings- og forblivelsespligt til kommunens 8 barmarksværker.
Men på byrådsmødet i januar blev det besluttet at undersøge nærmere, om beslutningen om tilslutnings- og forblivelsespligt kunne ændres.
Det har en uvildig advokat nu vurderet, og han er kommet frem til den konklusion, at det hverken er muligt eller lovligt.