Fortsæt til indhold

Stort udbytte ved indbrud i villa i Rønde

Arkiv
Bent Larsen

Ukendte gerningsmænd fik et stort udbytte, da de i aftes brød ind i en villa i Baunehøjparken i Rønde.
Fra villaen er der stjålet en Piet Hein lampe, to Philip Starck-lamper, en lænestol , et fjernsyn, en taske og nogle smykker.
Hvad værre er fandt de også frem til nøglerne til et våbenskab, hvorfra der er stjålet en riffel og et haglgevær.
Indbruddet fandt sted mellem klokken 18 og 22.30, og der er skaffet adgang ved at bryde et vindue op.