Punktering kan have forårsaget brandmands død
Dan Jensen
Årsagen til den ulykke, der i går eftermiddag kostede en brandmand livet på Djursland efterforskes fortsat. Der arbejdes bl. a. ud fra en teori om, at et punkteret forhjul har forårsaget ulykken.
Ulykken skete ved 14-tiden på Maarupvej ved Kolind, hvor tankvognen forulykkede i en kurve under udrykning til en gårdbrand i Koed ved Kolind.
Ved ulykken skred tankvognen ud og ned af en skrænt, og landede på siden.
To brandmænd blev fastklemt, og en 44-årig deltids brandmand, der var passager i bilen, omkom på stedet.
Den 41 årige fører af tankvognen, kom til skade og blev bragt til sygehuset i Aarhus.